88 procent af danske virksomheder har planer om at give medarbejderne gaver i år, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Og det er en rigtig god idé – trods krisen – at holde fast i den juletradition, anbefaler Tine Ryg Cebrian, der er HR manager i Randstad.
Hun siger, at en gave signalerer anerkendelse af de ansattes indsats i en tid, hvor mange løber hurtigere.
"Men firmajulegaven er også et følsomt emne, der blandt medarbejderne giver anledning til snik-snak i krogene og i værste fald utilfredshed," siger hun.
Læs også: Vi kan ikke lide julegaver med firmalogo
Tine Ryg Cebrian fortæller, at ingen julegave kan være bedre end en gennemført kikset af slagsen.
Så hun anbefaler, at ledelsen viser omtanke og kreativitet, når den overvejer, hvad firmajulegaven skal være.
"Og her kan muligheden for, at medarbejderne kan vælge mellem flere alternative julegaver, anbefales," siger hun.
Avisen.dk har samlet nogle eksempler på mere eller mindre rædselsfulde julegaver fra chefer i ind- og udland, og lader det herved være op til læserne at kåre den værste. (Stem øverst til højre)
- Ingen julegave
- Stearinlys påtrykt 'made in jail' - lavet af indsatte – til ansatte i Kriminalforsorgen. (Sverige)
- En eksklusiv olielampe til haven til medarbejdere der bor i lejligheder. (Danmark)
- En bog med virksomhedens historie gennem et århundrede. (Danmark)
- En kalender for det kommende år med virksomhedens logo. (Norge)
- Et gavekort på 200 kroner til en kommunens ansatte. De blev beskattet af beløbet. (Sverige)
- En vinterjakke med firmalogo (Danmark)
- En timelang videofilm til ansatte i forsvaret - med landets forsvarschef. (Sverige)
- Vareprøver – parfume - som arbejdsgiveren ikke kunne komme af med. (New Zealand)
- En spand sild til ansatte på en sildefileteringsfabrik. (Danmark)