Regeringen har i de seneste år indført en række stramninger, som betyder, at mennesker uden for arbejdsmarkedet får færre penge end tidligere. Formålet er at motivere modtagerne til at tage et arbejde.
De største stramninger er indført med det såkaldte kontanthjælpsloft og starthjælpen. Men ifølge flere undersøgelser har ingen af delene haft den tiltænkte virkning ¿ kun ganske modtagere er kommet i arbejde som følge af de lavere ydelser, der til gengæld har gjort de fattigste endnu fattigere.
Starthjælpen:
gives til udlændinge fra lande uden for EU og Norden samt til personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år.
varierer mellem 2.324-5.638 kroner per måned før skat afhængig af alder og af, om man er enlig eller gift. hvis der er børn i husstanden, er det muligt at få et forsørgertillæg oveni.
har stort set ingen effekt i form af flere i arbejde i løbet af starthjælpens første to år, viser et forskningsprojekt ledet af økonomisk vismand Michael Rosholm.
Kontanthjælpsloftet:
blev indført i 2002 og betyder, at der efter seks måneder på kontanthjælp bliver skåret 500 kroner af den månedlige ydelse.
betyder også, at der er et loft over, hvor meget den enkelte samlet set kan modtage i kontanthjælp og boligstøtte. I praksis skønnes det at en familie med børn mister godt 1.100 kroner om måneden på grund af kontanthjælpsloftet.
har ifølge tal fra Finansministeriet ført til, at der omkring 2.300 personer i 2004 var røget ned under lavindkomstgrænsen, hvor man tjener under halvdelen af det, som gennemsnittet af befolkningen gør.
Skattelettelser har øget uligheden
De rigeste har fået mest - de fattigste mindst. Det har været konsekvensen af den skattepolitik, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001.
Til og med 2007 har de tre partier gennemført en skattepolitik, der blandt andet har budt på skattestop, loft over ejendomsskatten og et beskæftigelsesfradrag. Samlet set har ændringerne sparet landets borgere for 27,2 milliarder kroner. Men pengene er især kommet de rigeste til gode.
Mens de rigeste 10 procent har fået 13.400 kroner i skattelettelse, har de ti procent fattigste fået 1.650 kroner ud af ændringerne.
Målt som procent af indkomsten er der også givet mindst i skattelettelse til de fattigste. De 20 procent fattigste har således fået en skattelettelse på godt to procent af indkomsten, mens de 20 procent rigeste har fået en skattelettelse på godt fire procent af indkomsten.
Også den nyeste aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der betyder en skattelettelse fra 2008, giver mest til de rigeste.
I kroner og ører er der over 5.000 kroner til de rigeste 10 procent, mens de fattigste 10 procent får knap 100 kroner.
De 10 næstrigeste procent scorer mest på skattelettelsen, når man ser på den i forhold til indkomsten. De får en skattelettelse svarende til en procent af deres indkomst, mens der for de 10