Kvinder i Sierra Leone på det yderste af Vestafrika, kæmper sig ud af et mareridt af ekstrem kønsbetinget vold, hvor flere guerillabevægelser indtil for 10 år siden hold utallige kvinder og piger som sex-slaver.
Kvinder gør mærkbare fremskridt i at få medansvar for ledelsen af det vestafrikanske land. Til oktober skal parlamentet stemme om at kvinder skal have fire ud af tolv pladser som høvdinge (traditionelle ledere).
Sierra Leone har lige så stor befolkning som Danmark. Ubalancen mellem kønnene i de styrende organer er udtalt, men kvindelige ledere mener, at det går fremad for deres køn.
For bare få år siden blev kvinder med politiske ambitioner chikaneret i landet, men det er nu fortid, siger Marie Jalloh, der er medlem af parlamentet som en af 14 medlemmer til IRIN News.
Nu skal det være
Lovforslaget om at styrke kvinders indflydelse i samfundet kommer op i god tid for parlamentsvalget i 2012. Politikerne bag forslaget ønsker, at alle partier skal opstille mindst 20 procent kvinder som kandidater.
Kvinder i Sierra Leone står overfor de samme problemer som kønsfæller i andre afrikanske lande. De har ringe adgang til uddannelse, udsættes for kønsbetinget vold, har dårligere adgang til sundhedsydelser og er generelt mere fattige end mænd.
Forventningerne til kvinderne bygger på erfaringen fra hele kontinentet, at kvinder fokuserer mere fred, børn, lokalsamfund, sundhed og rent vand og sanitet end mandlige ledere. Derfor vil flere kvindelige politikere være med til at styrke samfundets opbygning og problemløsning.
[pagebreak]Kvinderne arbejder sammen
Marie Jalloh er medlem af en tværpolitisk organisation, som skal hjælpe kvinder til at få politisk indflydelse på lokalt og nationalt plan. Bag lovforslaget står den britiske hjælpeorganisation Oxfam.
”Og så mænd støtter forslaget,” siger hun. Faktisk har præsident Ernest Bai Koroma udtalt sin støtte, hvilket vil hjælpe.
Det er ikke udelukkende mænd, der ønsker at holde kvinderne ved ildstedet og i hjemmene. Også mange kvinder mener, at deres køn har det bedre ved ikke at tage ansvar for mandesager. Traditioner tæller tungt i samfundet.
Baggrunden
I 1991 brød en meget voldelig konflikt ud i Sierra Leone, da soldater fra nabolandet Liberia overskred grænsen. Gruppens erklærede mål var at styrte den ”korrupte og tyranniske” regering, der havde regeret landet siden 1968.
Angrebet fra RUF (Den Revolutionære Front) kastede Sierra Leone ud i en af Afrikas mest grusomme og langvarige konflikter med umådelige menneskelige lidelser til følge.
Konflikten blev karakteriseret af meldinger om amputationer af folks lemmer, kidnapninger af kvinder og børn, brug af børnesoldater, sexslaveri, voldtægt, kannibalisme, vilkårlige drab og destruktion af landbyer.
Kulminationen af konflikten, der handlede mere om at terrorisere civilbefolkningen end at bevæbnede styrker bekæmpede hinanden, kulminerede med en næsten ødelæggelse af Freetown i 1999.
[pagebreak]Kvinder i Sierra Leone
En slags fred støttet af fredsbevarende styrker kom i vej i 1999. Fredsprocessen blev støttet af en sandhedskommission, som skulle skrive en upartisk historie over forløbet og dermed skabe udsoning.
Især kvinder var ofre for horrible overgreb, beskriver sandhedskommissionen og der blev gjort meget for totalt at dehumanisere dem gennem seksuel vold, undertrykkelse og lemlæstelser.
Kvinder, der ikke adlød deres kidnappere, blev aflivet. Mange kvinder og piger, som det lykkedes at flygte, endte i lejre, hvor de også blev misbrugt. Humanitære arbejdere blev dokumenterede som misbrugere, så små piger måtte betale med sex for mad til deres familier.
Kvinders rolle
En af sandhedskommissionens opgaver var at finde ud af, hvorfor titusinder af kvinder og piger i den grad blev ofre for ekstrem vold. I sin rapport skriver kommissionen, hvor vigtigt det er at kvinder får en rolle i at skabe fremtidens samfund i Sierra Leone.
Mange kvinder bærer arrene af seksuelt slaveri og mange er forstødte, fordi de har båret rebellers børn. Først når kvinder opnår ligestilling med mænd i samfundets juridiske og social-politiske system og frihed til at udtrykke sig, kan man håbe på at forhindre køns-vold i fremtiden, hedder det i kommissionens opfølgningsrapport.
Rapporten anbefaler, at kvinder skal udgøre 30 procent af alle politiske kandidater og at der i 2014 bør være 50-50 lighed indenfor alle demokratiske organer lokalt og nationalt.