Det er ikke så tit, man hører om folk, der bliver sagsøgt efter de er døde og begravet. Og så for en rosenbusk og aspargesstænger.
Men det er tilfældet for afdøde skuespiller Dennis Hopper, hvis kone, Victoria Duffy, nu sagsøger ham, fordi hun ikke synes, hun har fået nok af hans formue.
Det skriver Radaronline.com.
Den tidligere Oscar-nominerede skuespiller prøvede ellers forgæves inden sin død i maj sidste år at blive skilt fra sin begærlige kone, fordi han ikke vil have, hun skulle arve noget. Og nu får han ikke engang fred for hende i graven.
Duffy der åbenbart ikke har tralvt med at sørge over tabet af sin mand, vil ikke blot have en masse penge ud af søgsmålet, men også træningscykel, en rosenbusk fra haven og parrets aspargestænger samt fotos og kunstværker.
Det er iblandt nogle af de ting, der står på den ni sider lange liste over de ting, Hoppers kone kræver.
For præcis et år siden kom det frem, at Hopper var døende af prostatakræft, og at han kun vejede 45 kg.
Samme dag fik han, som nummer 2403, en stjerne på Hollywood Walk of Fame, og var selv tilstede ved ceremonien.
Kilde: Radar.online