Der er stadig mange elever på erhvervsuddannelserne, der ikke er kommet for at blive kok eller tømrer. De kommer for at få SU at leve for.
Avisen.dk fortæller i dag om 54-årige Helle, der begyndte på erhvervsskolens grundforløb, fordi hun ikke kunne se nogen anden måde at få en indtægt efter at være faldet ud af dagpengesystemet.
Og på hendes skole er hun langt fra alene. Mange unge kommer stadig på erhvervsskolerne for at få SU, men nu har de også fået selskab af ældre.
Både den halverede dagpengeperiode og nye regler om kontanthjælp har gjort erhvervsskolerne til det eneste sted at få overførselsindkomst.
”Vi har et fantastisk uddannelsessystem. Det skal ikke bruges som forsørgelsesgrundlag, men det bliver det nu,” siger studievejleder på Svendborg Erhvervsskole Lene Maegaard Knudsen.
Studievejleder: Eleverne er tvunget til det
Lene Maegaard Knudsen mener, at problemet med SU-shoppere er stigende, fordi flere bliver presset ud af kontanthjælpssystemet. Nogle af de elever, skolen får, er bestemt ikke uddannelsesparate
”De dropper ikke ud, for så mister de SU’en. I stedet møder de af og til, og det er en stor pædagogisk udfordring for lærerne. Vi bruger mange ressourcer på at jagte dem og hænge i telefonen og skaffe dem mentorer,” siger Lene Maegaard Knudsen.
Men hun vil ikke give eleverne skylden for skolens problemer og ekstraarbejde.
”Jeg vil simpelthen ikke kalde det misbrug af SU-systemet. Det er de her menneskers eneste mulighed for at få noget at leve af, og det er sørgeligt. De er tvunget ud i en uddannelse, som de ikke magter, og ingen har set på, om de er ude i misbrug eller sociale problemer,” siger hun.
På erhvervsuddannelserne er man generelt ikke lykkelige for, at mange ikke kommer for at lære for livet, men for at leve af noget.
På Hotel og Restaurationsskolen i København, mener uddannelseschef Mei-Li Carstensen, at der bliver holdt mere øje med, om nogen udnytter systemet, end der gjorde tidligere.
Hun synes også, det er fint, at nogle elever får ’et lille puf’ fra jobcenteret for at komme i gang med en uddannelse. Men hun ser også ældre elever, der er der, fordi de ikke kan få kontanthjælp.
”Vi får flere voksne, der føler sig presset til at gå i gang med en uddannelse,” siger hun.
Hvis bare de gennemfører..
Direktør for Danske Erhversskoler Lars Kunov mener, at man kan stille spørgsmåltegn ved det gode i, at forsørgelse og uddannelse er blevet bundet sammen.
”Det er stadig mange unge i det, vi kalder hamsterhjulet, hvor de går fra den ene uddannelse til den næste,” siger han.
Han siger, at erhvervsskolerne er opmærksomme på, at ”nogle af eleverne går rundt på skolerne og holder varmen.”
”Men det er lige meget, om de begyndte af økonomiske årsager, hvis så de gennemfører uddannelsen, og står med meget bedre jobmuligheder,” siger Lars Kunov.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger, at det selvfølgelig ikke er i orden, at der er elever, der bruger erhvervsskolerne for at få SU. Derfor er der strammet op fremadrettet med to reformer, siger hun.
Stramningerne træder i kraft sommeren 2015. Der bliver lukket for mere end tre grundforløb uden løfte om praktikplads, og der kommer adgangskrav. Oveni kan man ikke længere få SU til mere end fem ungdomsuddannelser.
"Man kan nok aldrig undgå helt, at der ikke er megen anden motivation end bare at få SU. Men vi har strammet gevaldigt op,” siger hun.
Unge svigtet af folkeskolerne
Christine Antorini mener, at særligt adgangskravene om et snit på to fra folkeskolen vil gøre en forskel. Kravene vil også gælde for de elever, der bliver sendt på erhvervsskole fra kontanthjælpssystemet.
Hun mener, det er utroligt vigtigt, at kommunerne bruger de muligheder og penge, der er i reformen til en særlig indsats for motivation og faglighed for de unge, der har været helt ude af systemet.
”De skal have et særligt forløb inden, så de ikke bare proppes ind. Ellers bliver de svigtet igen. Det er hverken i orden for den unge selv, eller for de andre elever, der skal gå på en uddannelse med nogle, der ikke er motiverede,” siger hun.
For de helt unge mener hun, at folkeskolereformen vil gøre en forskel. Når der er så mange unge uden uddannelse, er det fortidens synder fra Folkeskolen.
”Det er en kæmpeopgave, der skal løftes nu, og det burde aldrig have været nødvendigt. Det er ekstremt vigtig at få gjort noget ved. Alt for mange unge er endt på kontanthjælp,” siger hun.
Avisen.dk har tidligere fortalt om elever, der har været syv år om at tage en grunduddannelse, der burde vare 20 uger eller er startet op til 40 gange på et grundforløb uden at gennemføre.
Den gang lovede flere politikere at stamme op, men reglerne træder først i kraft i sommer 2015.