Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Æblet og shampooen truer med at slå os ihjel

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Krise · Kemiske stoffer i vores mad, shampoo og cremer har så stor effekt på os, at vi risikerer at eliminere os selv. På linje med global opvarmning, lyder advarslen

1. juni 2007 kl. 11:38 Pernille Mainz
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Pernille Mainz
- født i 1978 i Holbæk og opvokset ikke langt derfra i en lille by, der hedder Svinninge.

- er udannet fra Roskilde Universitets Center (RUC), hvor jeg har læst Dansk og Journalistik (2006)

- var i praktik på Berlingske T...

Dårlig sædkvalitet og færre mennesker på jorden. Flere rammes af kræft, fedme og knogleskørhed.

Så alvorlige konsekvenser har det for vores fremtid, at vi til daglig får kemiske stoffer i os fra den mad, vi spiser, og den creme, vi smører på vores kroppe. Tilsammen udgør stofferne en truende cocktail.

Det fastslår verdens føren­de eksperter inden for miljøgifte og hormonforstyrrende stoffer. Eksperterne har netop været samlet i Danmark for at udveksle ny viden.

»Problemet med miljøgifte er lige så stort som den globale opvarmning. Hvis den danske befolkning ikke reproducerer sig selv på grund af dårlig sædkvalitet, så er det en alvorlig sag,« siger professor Niels Skakkebæk fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Og han bakkes op af professor fra Human Reproductive Sciences Unit i Storbritannien Richard Sharpe.

»Vi står foran et katastrofalt scenario,« siger han. En anden udenlandsk forsker mener, at vi er truet som art på linje med dinosaurerne.

De danske eksperter råber nu politikerne op. Et nationalt, uvildigt råd skal oprettes hurtigt. Det skal samle mere viden om de menneskelige konsekvenser og give den videre til lovgiverne.

Et skridt på vejen er dog allerede taget. I dag træder en ny EU-lov ved navn REACH i kraft. Den skal beskytte europæerne bedre mod de sundhedsskadelige stoffer. Loven betyder, at titusindevis af stoffer, der hidtil har stået uden for lovgivning, skal undersøges.

Fremover vil det blive industrien, der har ansvaret for, at kemikalierne er sikre, og at der ikke findes et mindre farligt alternativ.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites