Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

AE-Rådet: Ledigheden undervurderes

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Arbejdsløsheden er steget langt mere, end de officielle tal viser. Derfor er regeringens spareplan gift for opsvinget, mener AE-Rådet.

26. maj 2010 kl. 15:51 Irene Stelling
117.000 er officielt registret som ledige, men det tal er alt for lavt, for det dækker kun folk på dagpenge eller kontanthjælp.
117.000 er officielt registret som ledige, men det tal er alt for lavt, for det dækker kun folk på dagpenge eller kontanthjælp. Foto: colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Irene Stelling

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Stigningen i arbejdsløsheden i Danmark siden 2008 har reelt været højere, end de officielle tal fra Danmarks Statistik viser.

Det konkluderer en ny analyse fra AE Rådet.

Det sker på baggrund af tal fra Danmarks Statistik - den såkaldte arbejdskraftundersøgelse (AKU) - der i dag viser, at arbejdsløsheden er steget med 122.000 siden, ledigheden ramte bunden i sommeren 2008.

Den officielle arbejdsløshedsstatistik tilsiger kun en stigning på ca. 70.000 siden anden kvartal 2008.

"Stigningen i arbejdsløsheden er kraftigt undervurderet i den officielle ledighedsstatistik. Den er undervurderet med ca. 30.000 mennesker," siger arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted fra AE-Rådet til Newspaq.

Det skyldes, at der er en del mennesker, der hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp, og de optræder ikke i de officielle statistikker, men derimod i AKU-undersøgelsen.

"En halv million danskere er ikke medlemmer af en a-kasse. Det betyder, at de ikke kan få dagpenge, og 370.000 af dem kan heller ikke få kontanthjælp, fordi deres ægtefælle tjener for meget, eller de selv har formue. De registreres ikke som arbejdsløse," siger Erik Bjørsted.

Af dagens AKU-tal fremgår det, at ledigheden har været uændret fra fjerde kvartal 2009 til første kvartal 2010.

Og det er glædeligt, mener AE-Rådet.

"Det værste er overstået. Men vi forventer stadig, at ledigheden vil stige og først topper i 2012," siger Erik Bjørsted, der advarer mod regeringens genopretningsplan.

"Der er lagt op til den største stramning siden kartoffelkuren i 1986. Det kan tage pusten af det opsving, som vi faktisk mener, tegner sig," siger han.

Alene nulvæksten i det offentlige forbrug koster 16.000 arbejdspladsen i 2013, vurderer AE-Rådet.

Ifølge de officielle ledighedstal er blot 117.000 danskere ledige.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites