Mænd og kvinder åbner stadig lige så mange flasker med øl, vin og sprut, selv om flere lande har indført advarselsmærker på flaskerne.

Derfor kan effekten af en dansk advarsel sandsynligvis ligge på et meget lille sted.

Det fortæller Morten Grønbæk, forskningschef hos Statens Institut for Folkesundhed.

- Der er ikke så gode beviser for, at det vil have en meget positiv effekt at mærke flaskerne. Vi ved til gengæld, at det virker, når man sætter priserne op på alkohol eller hæver aldersgrænsen, fortæller Morten Grønbæk, der har specialiseret sig i alkohol.

Ingen effekt i USA

Venstres sundhedsordfører Preben Rudiengaard vil diskutere flaskemærkaterne i Folketinget. Hvis de vedtages, slutter Danmark sig til en lang række lande med advarsler på flaskerne: USA, Argentina, Brasilien, Columbia, Costa Rica, Equador, Frankrig, Guatemala, Indien, Korea, Mexico, Taiwan, Thailand, Zimbabwe og Venezuela.

Ifølge en undersøgelse fra 2000 fra Arizona State University i USA drikker folk ikke mindre på grund af advarslerne.

Advarslen lader ikke til at forøge eller mindske alkoholforbruget, konkluderer undersøgelsen.

Til gengæld opfylder advarslen formålet i loven om at informere og minde om risikoen ved alkohol.

Simon Espersen mener dog, at staten skal lade være med at sætte advarselsmærkater på cigaretpakker og flasker.

Han er leder af den liberalistiske tænketank Copenhagen Institute.

 - Staten har ingen ret til at blande sig. Alkoholproducenter sælger en vare, som kunderne efterspørger. Når staten umyndiggør køberen på den måde, vil folk holde op med selv at tage stilling til, hvad de køber. Man afvikler folks egen ansvarlighed, og det er faktisk det største problem.

Forskningschef Morten Grønbæk støtter dog advarslerne, selv om effekten ikke er bevist.

- Jeg synes, at det er en god ide. Det vil især give mening for risikogrupper som de gravide.