Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Overvågning på jobbet

Åse blev overvåget og fik skæld ud

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Gribskov Kommune overvåger sine ansatte. Det fik Åse at mærke.

9. nov. 2010 kl. 22:45 Maja Korshin
Hjemmehjælperen Åse fik en skideballe, fordi hun var færdig med sine rute for tidligt. Det vidste chefen, fordi der var overvågningsudstyr i Åses hjemmehjælperbil.
Hjemmehjælperen Åse fik en skideballe, fordi hun var færdig med sine rute for tidligt. Det vidste chefen, fordi der var overvågningsudstyr i Åses hjemmehjælperbil. Foto: Coloubox
Del på Facebook

En irettesættelse. Det fik hjemmehjælperen Åse (hendes navn er redaktionen bekendt), fordi hun vendte for hurtig tilbage fra ruten under en vagt.

At Åse var tilbage fra ruten en time tidligere, kunne den overordnede kun se, fordi Gribskov Kommune har overvågningsudstyr i hjemmeplejens biler.



"Hun kunne se på loggen, at bilen var tilbage på vores hovedcenter en time tidligere. Hun spurgte, hvad jeg havde lavet den sidste time af min vagt," siger Åse.

Skulle hjælpe til

Åse forklarede hende, at hun havde siddet vagt ved nødtelefonen i personalets opholdsrum.

"Hun skældte mig ud og sagde, at jeg burde have hjulpet til i det plejecenter, hvor vores opholdsrum er," siger Åse.

Kommune nægter

Direktør for hjemmeplejen i Gribskov Kommune Karsten Jensen har ellers afvist, at kommunen benytter udstyret til at overvåge de ansatte.

"Men så er det, da underligt, at jeg kan få en skideballe, fordi jeg er hurtigere færdig med min vagt end planlagt. Det er jo kun noget de ved, fordi de har GPS-trackere i bilerne," siger Åse.

Alle er overvåget

Hun fortæller, at hun ikke er den eneste medarbejder, der har haft oplevelsen af, at cheferne overvåger dem.

"Kommunen siger, at udstyret er installeret for hurtigere at kunne hjælpe borgere i nød. Men jeg kan sige - både for mig selv og de andre - at det her drejer sig om at overvåge os. Sådan har de fleste af os det. De har endda forbudt os at købe vand, når vi tanker benzin," siger Åse.

Frygter fyring

Hun fortæller også, at ingen tør stå frem og fortælle, hvordan de rent faktisk har det af frygt for at miste jobbet.

Det er ulovligt, at installere GPS-trackere uden at informere de ansatte skriftligt. Det er også ulovligt at undlade at fortælle dem, at man agter at bruge udstyret til at overvåge dem.

Gribskov Kommune erkender, at den ikke har informeret de ansatte skriftligt.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
10.11-2010 | 09:17 af Finn Sørensen
Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. At kontorchefen tager tidligere hjem, - og måske arbejder længere, på et andet tidspunkt, - er der ingen der holder øje med. men nederst i hakkeordenen, dér bliver der kontrolleret!
Det er som om, at jo mindre arbejde, der er at få, jo mere synes nogle arbejdskøbere, at de kan tillade sig!
 
10.11-2010 | 09:33 af Henrik Richardsen
Gps`en i bilen er tænkt som en hjælp til at lokalisere bilerne i kommunen så man kan få det tætteste køretøj om til borgeren, for at se hvad behovet er, ved nødkaldet. At hun føler det som en chikane fordi hun ikke kan sidde i opholds rummet og fise husleje af under dække af at passe nødtelefonen er da træls for hende. Hun burde da melde sin for tidlig ankomst for så at få nye instrukser. Det lugter da af at hun har klippet 10 minutter af ved de forskellige borgere for at få sig en solid pause når hun kom tilbage, men der kan selvfølgelig være mange årsager til at hun er tidlig tilbage fra sin runde. Men at bruge gps'erne til at forsvare sig, det er hul i hovedet.
 
 
10.11-2010 | 10:02 af Jakob Mikkelsen
Hvilken planet lever du på?
Jeg synes der er to ting i det her:

for det første er det helt galt at man har udstyret til at kunne se hvilken bil der på et givent tidspunkt er tættest på en adresse, bruger systemet til overvågning. Det er dårlig moral.

for det andet er det vil ikke hjemmeplejelederen, der sidder og styrer bilerne ved nødkald. De må sq da have vigtigere ting at tage sig til.

Jeg ser dette som udtryk for et utroligt dårligt samarbejdsklima, som det kun kan gå for langsomt med at få sat ind overfor.

At der så sidder personer som Henrik Richardsen, der partou vil forsvare ledere for enhver pris, kan man ikke tage alvorligt!
 
10.11-2010 | 10:18 af Lars Nunnegaard
Stasi-samfund!
 
 
10.11-2010 | 10:22 af kirsten hansen
Ja vi lever i et overvågningsamfund - man kan så sige, at det er for dårligt, at det er blevet nødvendigt!
 
 
10.11-2010 | 10:31 af Jakob Mikkelsen
Hvem f.... sagde at det er nødvendigt. så hopper vi medpå det som de gerne vil have os til. Der har aldrig været så meget kontrol og mistillid før, og hvad er det lige det gør ved os??
 
10.11-2010 | 14:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
10.11-2010 | 15:10 af Helle Nielsen
Det helt forkerte er at kommunen har opført sig lusket og umoralsk.

De undlod at informerer deres medarbejdere skriftligt om at de installerede GPS trackere i bilerne. De skulle også have informeret medarbejderne om at de også ville bruge udstyret til at overvåge dem.

Kommunen skulle bare have holdt helt rene linier, så medarbejderne kunne agere ud fra den viden.
 
10.11-2010 | 15:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
10.11-2010 | 18:30 af Maria Kvolbæk
Måske var skideballen fortjent? burde bruge mere tid på den ældre?
Men kommunen bør informere ang. overvågning.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites