Drop de midaldrende og sats alt på uddannelse og jobs til de unge indvandrere. Især mændene.
Sådan lyder recepten på øget beskæftigelse - og dermed bedre integration - fra erhvervsmanden og debattøren, Asger Aamund.
Han har nu i et lille år været formand for bestyrelsen i regeringens "Center for Boligsocial Udvikling", som arbejder for at forbedre forholdene i ghettoerne omkring de større byer i Danmark. Her er problemerne til at få øje på: Ledigheden er i top, og det er de sociale problemer også.
”Jeg har lige været på besøg i Gellerupparken, og jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg hørte, at 9.000 ud af de 10.000 beboere er indvandrere og at 8.000 er på overførselsindkomst,” fortæller Asger Aamund og fortsætter:
Vi har tabt en generation
”Det er jo en hel generation af indvandrere, vi har tabt, og det nytter ikke noget at plage dem med krav, som de alligevel ikke kan leve op til.”
Derfor lancerer han det noget provokerende synspunkt, at det offentlige skal frede midaldrende, langtidsledige indvandrere i ghettoerne. De skal have en sum penge, de kan leve af. Derudover skal det offentlige lade dem være i fred.
"De er sølvbryllupsgenerationen, som vi selv har inviteret til manuelt arbejde, men som nu er underkvalificerede. De har sprogproblemer og de ved ikke så meget om det danske samfund, fordi de har levet lidt isoleret. Derfor nytter det ikke noget at presse dem mere," siger Asger Aamund.
Sats på de unge
Derved præsenterer han det modsatte synspunkt af for eksempel Københavns kommune, som satser hårdt på at undgå førtidspensionering af langtidsledige.
Til gengæld mener Aamund, at kræfterne skal sættes ind overfor de unge:
”Vi skal satse 100 procent på de unge, for vi har ikke råd til at tabe en ung generation ud af arbejdsmarkedet,” siger han, og er trods problemerne optimist.
Pigerne kan selv - drengene skal have hjælp
Asger Aamund sætter især sin lid til de unge indvandrerkvinder.
”De vil meget gerne integrere sig, de vil have et job og de vil være selvstændige,” siger han.
Det ser han allerede i folkeskolen, hvor det generelle billede er, at indvandrerpigerne kan læse og skrive, mens det kniber for drengene. Derfor skal der sættes meget tidligt ind for at få drengene med og det sker allerede i nogle af ghettoerne, hvor der for eksempel er formidling af fritidsjobs for unge helt ned til 13 år.
”Den slags initiativer støtter vi meget, det er vigtigt at de unge vænner sig til at have en chef og et arbejdsforhold" siger Asger Aamund.
Taber-frugtsalat
På længere sigt skal der ruskes gevaldigt op i de problemfyldte boligområder, hvis ikke næste generation af unge indvandrere skal have lige så massiv hjælp som den nuværende.
”Det er måske ikke så populært at sige, men på langt sigt handler det om at få ændret sammensætningen af beboere i de her boligområder, så vi ikke ender med en taber-frugtsalat, som ingen har lyst til at bo sammen med,” forklarer han.
Til gengæld giver han ikke meget for dem, der påstår, at indvandrerne bliver diskrimineret i Danmark.
”Danmark er jo ikke en nation, vi er en fagforening. Vi kan lide dem, der laver noget, og vi har ingen respekt for dem, der ikke laver noget. Det handler overhovedet ikke om, hvor folk kommer fra,” siger han.