Den nordjyske ishockey-klub AaB Ishockey lukker, med mindre det lykkes klubben at finde en køber meget snart.
"Vi fortsætter det arbejde og den proces, som vi lovede vores aktionærer i forbindelse med kapitaludvidelsen i foråret 2011," siger AaB's adm. direktør Poul Sørensen til TV 2 Nord.
"Der arbejdes til stadighed på at få sikret positiv drift, og det er i konsekvens heraf, at AaB Ishockey og AaB College nu står over for ændringer," påpeger Poul Sørensen, som selv stopper i klubben senest til sommer.
Den dårlige nyhed kommer dagen efter det nordjyske hold vandt stort over Copenhagen Hockey.
Udover lukningen af selve klubben, vil AaB også lukke deres college, og samtidig oprette en anden form for talentarbejde.
Kilde: TV 2 Nord