Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 16. aug. 2010, kl. 15:40
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Mandag skriver a-kassen på sit website, at det er direktoratet - ikke a-kassen, der pludselig ændrer holdning og meddeler, at den kontante belønning skal fratrækkes dagpengene.
Mandag skriver a-kassen på sit website, at det er direktoratet - ikke a-kassen, der pludselig ændrer holdning og meddeler, at den kontante belønning skal fratrækkes dagpengene. (Foto: Business Danmark)

A-kasse indrømmer: Vores kampagne er tvivlsom

A-kassen for sælgere og markedsføringsfolk i Business Danmark indrømmer, at en markedsføringsfidus er lige lovlig smart.

Det var formentlig ikke i orden at opfordre ledige til at tjene 15.000 kr. på at hverve medlemmer til Business Danmarks a-kasse uden, at beløbet skulle trækkes fra i dagpengene.

Det erkender Business Danmarks a-kasse, der derfor omgående stopper kampagnen.

Læs også: A-kasses tvivlsomme fidus: Tjen 15.000 ekstra

Det sker efter, at Avisen.dk’s mandag kunne afsløre den tvivlsomme metode, hvor man opfordrede dagpengemodtagere til at tjene penge på at hverve nye medlemmer.

A-kassen oplyste fejlagtigt de ledige om, at, at lønnen ikke skulle trækkes fra i dagpengebeløbet – en praksis, som Skatteministeriet kritiserer.

Og Business Danmarks blev mandag kontaktet af Arbejdsdirektoratet, der endelig slog fast, at "ledige ikke længere må modtage pengegaver uden at miste dagpenge, hvis de anbefaler en ven at melde sig ind i bestemte foreninger og a-kasser."

Stopper dags dato muligheden

"Business Danmark stopper således dags dato de lediges mulighed for at deltage i organisationens hvervekampagne," siger Business Danmarks administrerende direktør John Gudbrandsen i en pressemeddelelse.

Han siger, at a-kassen for et halvt år siden søgte rådgivning i Arbejdsdirektoratet, som ikke havde indvendinger mod ordningen.

"Og vi mener fortsat ikke, det kan betragtes som arbejde, når en ledig anbefaler en ven at melde sig ind i en forening eller a-kasse. Men direktoratet har revurderet sagen og er kommet frem til at vores koncept ligger i en gråzone. Det respekterer vi og retter os naturligvis efter", siger John Guldbrandsen.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.