Det er ikke altid, at problemer kan klares med en kollega-snak, så er det godt med professionel rådgivning.
Det er ikke altid, at problemer kan klares med en kollega-snak, så er det godt med professionel rådgivning. (Foto: Colourbox.com)

A-kasse har succes med advokatbistand

Send til
Debat  0
Anbefal
700 medlemmer af A-kassen CA har ind til nu takket ja til rådgivning ved bl.a. fyring, ansættelse og sygdom for 50 kr. om måneden.

Torsdag den 18. februar 2010, 15:09

Det er ikke nødvendigt at være medlem af en fagbevægelse for at få juridisk bistand.

I hvert fald ikke, hvis man er én af de 33.000 medlemmer i Civiløkonomernes A-kasse, CA.

Her har 700 medlemmer indtil nu tilmeldt sig en ordning, hvor man for 50 kr. om måneden kan få advokatbistand i forbindelse med for eksempel ansættelse, sygdom, ferie eller fyring.

"I betragtning af, at ordningen kun har eksisteret i tre måneder, er vi godt tilfredse. Antallet vokser stødt hver eneste dag," siger advokat Steen Marslew til Newspaq.

Han er partner i Advodan i Holbæk og advokat i det nye selskab CA Advokathjælp, der skal rådgive CA's medlemmer i juridiske spørgsmål.

ofir jobA-kasser må ifølge lovgivningen ikke drive fagforening, og af samme grund har man oprettet foreningen CA Advokathjælp.

Ifølge Steen Marslew er omkring 10.000 af CA's medlemmer, der primært er højtuddannede ingeniører og jurister, ikke medlem af en fagforening og dermed potentielle medlemmer af CA Advokathjælp.

"Vi har ikke ført egentlige sager endnu, fordi der er en karensperiode på et halvt år, hvor man skal have betalt til ordningen. Men mange har fået lettere rådgivning om ansættelseskontrakter og opsigelsessager," siger Steen Marslew.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste