7000 kilo hver eneste arbejdsdag i 41 år. Nogle gange op og ned ad trapper.
Det har Børge Michelsen løftet med sin krop - fra han var 16 til han var 57 år.
I sin ungdom skovlede han grus eller holdt en 30 kilo tung, vibrerende asfaltmaskine en hel dag som jord- og betonarbejder.
Siden slæbte han mørtelsække og spande med grus op og ned ad trapper som murerarbejdsmand.
Til sidst slæbte han 50 kilo tunge jernstænger ud og ind af lastbiler som stilladsarbejder.
Hans rygsøjle er nu slidt helt op og smerterne plager ham dagligt.
Rygsøjlen smuldrer
Som 45-årig begyndte smerterne. Så bredte de sig til knæ, hænder og albuer. Med årene blev smerterne værre. I dag kan han ikke arbejde og må leve af sin ekstra opsparing, indtil han kan gå på efterløn.
Det var foden, der tvang ham til at forlade jobbet en helt almindelig arbejdsdag i april 2009 i Hellerup.
Læs også: Ufaglærte slidt ned som 60-årige
Foden sov og smertede
"Min kammerat og jeg skulle bære et stort stillads op ad nogle trapper på Tuborgs fabrik i Hellerup. Vi bar hver 50 kilo per løft og gik vel op og ned flere hundrede gange den dag," siger Børge Michelsen.
Foden satte helt ud allerede efter to timers arbejde.
"Den sov nærmest. Hver gang jeg tog et trin, jog smerten nær knoglerne i foden. Men jeg tænkte: 'Du må holde til fyraften. Arbejdet skal være færdigt'," fortæller Børge Michelsen.
Men så kunne foden heller ikke holde mere. Han besluttede at sige op samme aften, for smerterne var for kraftige. Han fik en stor operation i foden. Men smerterne er der stadig.
Lever af opsparing
Foruden sin pensionsopsparing har han en ekstra opsparing. Den skulle have været til hans alderdom.
Han havde regnet med at holde længere på jobbet, men nu bruger han af opsparingen. Han kan ikke længere få sygedagpenge. Han regner med, at opsparingen lige er nok til to år.
Læs også: Ufaglærte tidligere på efterløn
Efterlønnen er Børges redning
"Efterlønnen redder mig. Opsparingen rækker næsten til, at jeg kan gå på efterløn," siger Børge Michelsen.
Han kalder regeringens efterlønsstop en katastrofe. For uden efterløn ville han være tvunget til at arbejde syv år mere. Han tror ikke på, at han kunne få førtidspension.
"Havde jeg ikke efterlønnen, ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Så måtte jeg vel bruge af min pensionsopsparing," siger han.