Selv om arbejdsløsheden tordner i vejret, skriger visse brancher stadig på hænder.
Hele 7.000 job er netop nu ledige. Det viser efterårets tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Det er især landbruget, daginstitutioner og butikker, der har svært ved at tiltrække nye medarbejdere. Værst af manglen på pædagoger. I efteråret 2009 måtte landets børn kigge forgæves efter hele 340 pædagoger.
Også rengøringsassistenter, tjenere og taxachauffører, er der efterhånden langt imellem.
De mange ledige stillinger overrasker ikke Bo Gatzwiller fra HK Handel.
"Det er naturligt, at der er folk, der flytter rundt. Desuden er de her jobtyper typisk lavtlønsarbejde, så mange vil jo hele tiden forsøge at komme videre opad," siger han til dr.dk.
Trods de tusindvis af ubesatte job, har arbejdsløsheden sat sine spor. Det er i dag langt lettere for virksomhederne at finde nye medarbejdere.