AaB sportsdirektør, Lynge Jakobsen, fortæller her, hvorfor AaB for første gang kommer med i turneringens gruppespil.
Hvorfor bliver AaB det første danske hold, som eliminerer et italiensk hold i en europæisk klubturnering?
- Hvis det er det konkrete, så er det fordi vi har fået et godt udgangspunkt på udebane. Det er vigtigt at kampene vender rigtigt . Altså at vi spiller hjemme i sidste kamp med et godt resultat. Vi har troen på os selv, og vi har de offensive spillere som kan afgøre den slags kampe.
Hvad har gjort AaB uovervindelige i mere end en måned?
- Det er udviklingen af holdet, og det overrasker ikke mig. Vi har i Thomas Augustinussen og Karim Zaza fået et par væsentlige spillere klar til kamp, mens spillere som Rade Prica og Andreas Johansson spiller virkelig godt. Alt i alt er det en naturlig udvikling kombineret med Erik Hamréns evner på trænerbænken.
Hvem er AaB s spiller den 4. oktober 2007?
- Det er jo voldsomt svært at svare på. Men hvis jeg skal nævne én, så må jeg sige at Siyabonga Nomvethe præsterer fantastisk i øjeblikket.
Hvor kan AaB blive endnu stærkere?
- Det kan vi jo på alle pladser. Vi har jo altså ikke verdens bedste spillere. Nej, vi kan blive bedre i udviklingen holdet. Jeg er overbevist om, at en spiller som Andreas Johansson, som på trods af sine gode præstationer hidtil kun er på 80-85 procent af, hvad han kommer til at betyde for klubben.
Hvem er din favoritmodstander, når AaB kommer i gruppespillet?
- Det er Bayern München. Hvis vi kan slå italienerne, så kan vi vil også slå de tyske hold. Det er en fantastisk modstander, og hvis vi skal snakke forretning, så vil en kamp på hjemmebane mod Bayern, så tror jeg sgu vi får fuldt hus igen.