Et skattesmæk er aldrig rart, men for 410 danskere er der et ekstra stort et af slagen på vej.
Skat har nemlig efter en minutiøs gennemgang af private borgeres pengeoverførsler til og fra udlandet afsløret omfattende snyd med millionindtægter, der tilsyneladende er blevet forsøgt holdt hemmelige for staten. Det skriver epn.dk.
"Det er lande, som vi ikke hidtil har haft kontrolaftaler med, og samarbejdet med disse lande har hidtil været særdeles frugtbart," siger Lill Helene Drost, der er afdelingschef i Skat til hjemmesiden.
Hun forklarer, at Skat i forbindelse med det såkaldte Projekt Transfer Money foreløbig har forhøjet skatteopgørelserne for 410 private danskere med sammenlagt ikke mindre end en halv milliard kroner. Det gjort statskassen omkring 284 millioner kroner rigere.
Snyderier omfatter blandt andet fusk med pensioner, ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme, kreditkort, pengegaver og renteindtægter.
Projektet bygger på unikke oplysninger fra 25 danske og 50 udenlandske banker for årene 2004-2009, og det har sammenlagt plukket 140.000 privat danskere og 60.000 virksomheder ud af registrene til nærmere kontrol.
Nu vil der komme ekstra fokus på virksomhederne, lover Lill Helene Drost.
Ifølge et tidligere notat fra Skat har der været "skattemæssige uklarheder" eller "problemer" i hver fjerde af de sager, der er blevet udtaget til kontrol.
Kilde: epn.dk