På kort sigt skal 32 mennesker flytte fra deres huse. De er christianitter, som bor på det gamle voldanlæg på Christianshavn.
På lang sigt skal alle Christianias 695 voksne og 195 børn normaliseres, hvilket betyder, at de skal betale hussleje til et boligselskab eller købe deres boliger. I nogle tilfælde vil christianitter blive tilbudt en ekstra lav husleje, hvis det er nødvendigt for at de kan blive boende i området.
Ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsen er målet i første omgang at få den gamle forsvarsvold langs Christianshavn Kanal gjort til et rekreativt område, hvor man kan gå tur ad sikre stier og trapper og se, hvordan volden så ud i 1600-tallet. Flere af christianitternes huse skal rives ned i den forbindelse.
Beboerne bliver tilbudt genhusning, og Slots- og Ejendomsstyrelsen vil tilstræbe at de kan blive på Christiania, skriver styrelsen i en rapport.
Andre huse bliver fredede, og der kan beboerne så blive, hvis de overholder fredningsbetingelserne.
I alt har Christiania 380 bygninger og 392 husstande. Der bor flest menensker i områderne Dyssen og Arken . Mange af husene i Dyssen skal rives ned, mens Arken og andre kassernebygninger bliver lavet om til lejeboliger.
Slots- og Ejendomsstyrelsen oplyser, at den ikke har en eksakt tidsplan for, hvornår det hele skal gennemføres eller være færdigt.
Et bredt politisk flertal står bag den såkaldte Christianialov. Partierne bag er Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre.