300.000 danskeres sexliv smadret af lykkepiller

Send til
Debat  6
Anbefal
Op mod 300.000 danskere mister sexlysten, fordi de er på lykkepiller. Pillerne kan virke så dræbende på sexlivet, at det forværrer depressionen.

• Sexgale ældre kastreres med lykkepiller
• Danskerne fyldes med lykkepiller
• Lykkepiller virker ikke
• Medicinfirmaer skjuler sandheden om lykkepiller

faktaboks

Nyhedsavisen har i en række artikler om såkaldte lykkepiller sat fokus på, at pillerne ofte slet ikke virker.

Mandag skrev Nyhedsavisen om, at ældre, som bliver sygeligt sexfikserede på grund af demens, får lykkepiller for at holde sexlysten nede.

Mandag den 10. marts 2008, 13:39

Pillerne skulle dæmpe depressionen, men samtidig ødelægger de sexlivet.

Næsten 400.000 danskere er på såkaldte lykkepiller, og op mod 300.000 af dem har mistet lysten til sex, fået rejsningsproblemer eller døjer med problemer med at få orgasme. Op mod 600.000 danskere kan have fået smadret deres sexliv, da den manglende sexlyst i sagens natur både går ud over dem, der tager lykkepiller, og deres eventuelle partner.

Pillerne kan give så store problemer i sexlivet, at de ophæver den positive virkning, pillerne ellers måtte have på depressionen. Det forklarer overlæge Ellids Kristensen, leder af Rigshospitalets Sexologiske klinik og forfatter til bogen Sex og psyke .

»Det er et stort problem, og vi har ikke en oplagt løsning. Det vigtigste er, at man taler med sin behandler om det og ikke bare går med det selv. Man kan forsøge at skifte medicin, gå ned i dosis eller bruge medicintyper som Viagra, hvis der er rejsningsproblemer. Og så er det heller ikke alle, der skal blive ved med at tage medicinen,« siger Ellids Kristensen.

Mister helt lysten

Internettets debatfora vrimler med indlæg fra frustrerede danskere, som har fået ødelagt deres sexliv, efter at de begyndte at tage lykkepiller.

»Jeg har overvejet at fravælge medicin af den grund, for uden mit seksuelle liv og den lyst og glæde, det giver mig, der ryger ligesom det fede og dejlige ved et samliv...øv,« lyder det fra Marie , som er en af de mange debattører på netportalen DepNet, der kæmper med sexproblemer, efter at hun er begyndt på lykkepiller.

Det største problem ved pillerne er, at man kan miste selve lysten til sex og ikke kun de fysiske evner, forklarer overlæge Ellids Kristensen.

»De ting, der plejer at give seksuel lyst, virker ikke på samme måde mere. Nogle oplever, at de ikke har nogen som helst lyst til sex, efter at de er begyndt at tage medicinen. Den næstmest udbredte bivirkning er problemer med at få orgasme – for nogle bliver det helt umuligt,« siger Ellids Kristensen.

384.000 danskere var i 2006 på lykkepiller, viser tal fra Apotekerforeningen. 50-70 procent af folk, som er på lykkepiller, også kaldet SSRI-præparater, har problemer med sexlivet, oplyser Institut for Rationel Farmakoterapi.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
10.03-2008 | 14:02 af Rolf Rasmussen
De skulle have lyttet til Elaine Hulls advarsel om lykkepillens virkning på den sexfikserede del af hjernen.

http://www.rolf-r.dk/artikels/ORGASOJ.JPG
10.03-2008 | 14:20 af Lars Nunnegaard
De jeg har kendt / kender som får antidrepessiver har mistet sexlysten... !
 
10.03-2008 | 14:35 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
10.03-2008 | 15:09 af (Slettet bruger)
Dem jeg kender har også problemer.

Jeg har på fornemmelsen at man kan blive afhængig af stadset, ligesom af tobakken.

       Er der noget om snakken?
10.03-2008 | 15:33 af (Slettet bruger)
Lykkepiller virker for rigtigt mange mennesker, de kunne jo stoppe med og tage dem... for det bliver kun for få bivirkningerne i deres situation.

- Det sjovt nok, hvis jeg købte en radio, der ikke virkede som radio med nedbrød mit helbred så ville jeg kunne sagsøge firmaet...
 
10.03-2008 | 18:25 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste