Han var ikke beskyttet mod at en nu terroranklaget somalier kunne bryde ind i hans hjem og forsøge at overfalde ham med en økse. Men nu får den kontroversielle tegner fra Morgenavisen Jyllands-Posten et større vagtværn, så han kan tegne i fred og ro.
Det er PET, der sammen med justitsminister Brian Mikkelsen (K) er blevet enige om, at beskytte Westergaard døgnet rundt.
Og Politiets Efterretningstjeneste skal så sætte i alt 30 mand på fuld tid til at beskytte Kurt Westergaard.
Der står i en redegørelse, som Politiets Efterretningstjeneste nu har offentliggjort, at det vil koste 12 årsværk, hvis Westergaard skal have personlige livvagter. Og yderligere 18, hvis der også skal døgnbemandes med vagter ved hans hus.
Normalt er det kun Kongehuset, ministre, og andre politikere som Naser Khader og Pia Kjærsgaard eller udenlandske ambassadører, der har statsbetalte livvagter udstationeret i døgndrift.