En ny udlændingelov bliver med et bredt politisk flertal vedtaget i 1983. 155 af Folketingets medlemmer stemmer for, 12 imod. Loven bliver hurtigt kendt som Europas mest liberale udlændingelov. Lovens mest markante nye tiltag er oprettelsen af et syvpersoners flygtningenævn, som skal sikre afviste asylansøgere ordentlige ankemuligheder. Og indførelsen af begrebet de facto-flygtninge , det vil sige flygtninge der ’kun’ er flygtet fra aktiv krigstjeneste eller borgerkrig.
Den første stramning af Udlændingeloven fra 1983 indføres. For at begrænse flygtningestrømmen indføres en ny mulighed for at afvise en asylansøger ved den danske grænse, hvis udlændingen ikke har pas eller visum.
1995: Flygtningenævnet skæres ned fra syv til fem medlemmer.
1999: Endnu en stramning indføres med starthjælp til nyankomne flygtninge. Starthjælpen er markant lavere end kontanthjælp. Starthjælpen giver i gennemsnit en flygtning i Danmark 1.859 kr. til rådighed om måneden. Det er et af de laveste rådighedsbeløb for nyankomne flygtninge i Europa.
2002: VK-regeringen vinder blandt andet folketingsvalget i 2001 på løfter om en strammere udlændingepolitik. I 2002 indfører regeringen en stribe stramninger, som fører til, at Danmark i dag er kendt som det største strammerland i EU. Blandt andet afskaffes de facto-begrebet , det vil sige, at krigsflygtninge herefter har yderst begrænsede muligheder for at få opholdstilladelse. Flygtningenævnet bliver igen skåret, denne gang til tre medlemmer.
Kilder: Institut for Menneskerettigheder, Udlændingeservice, Rocwool Fonden, Dansk Røde Kors