Vi skal have verdens bedste folkeskole. Sådan lyder det fra regeringen.
Men samtidigt er der blevet 2.300 færre lærere i den danske folkeskole på et år.
Det skriver berlingske.
Samtidigt er der slet ikke det tilsvarende fald i antal elever.
Det er "vanvittigt", siger formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.
"I efteråret stod regeringen og sagde, at vi skal have verdens bedste folkeskole. Og nu ser vi, at den samme regeringen er ansvarlig for, at der fyres lærere i bundter på skolerne. Det her kommer til at gå ud over kvaliteten af elevernes undervisning," siger han til Newspaq.
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder (V) siger til Berlingske, at flere penge og flere lærere ikke nødvendigvis giver en bedre folkeskole.
Ifølge en ny opgørelse nedlagde landets 98 kommuner fra november 2009 til november 2010 godt 5.000 stillinger.
Det er især skolelærere, uddannede pædagoger og sosu-medarbejdere, der er blevet afskediget.
Kommuner har dog ansat flere akademikere, chefer og socialrådgivere.