De brændte hende i ansigtet med en cigaret, slog hende i ansigtet, sparkede i
maven, bankede hendes hoved ned i en sengekant, spyttede hende i ansigtet og
direkte i munden, hældte ketchup i munden på hende, rev i håret, sved det
med cigaretten og vred hendes ben rundt.
Og de barberede et øjenbryn, trak buskerne
af hende og fotoraferede hendes nøgne underliv, overtegnede hendes krop med
kuglepen, forlangte - dog forgæves! - at hun skulle skære i sig selv og
optog hele balladen på video.
En lang aften for den 19-årige pige, som en aften i august 2007 kom i kløerne
på syv andre unge piger i alderen 15 til 18 år i en lejlighed i Ratzausgade
på Nørrebro i København. Det skriver ekstrabladet.dk.
Sagen mod de syv gerningsmænd indledes i dag i byretten i København. De syv piger er alle tiltalt for grov vold, tvang, blufærdighedskrænkelse og frihedsberøvelse.
Baggrunden for overfaldet var, ifølge ekstrabladet.dk, at den 19-årige havde været lidt for tæt på den ene af de syv pigers kæreste.
Afstraffelsen af den 19-årige varede cirka tre timer. Hun blev lokket ind i lejligheden under påskud af at skulle tale ud og blive gode venner med den 18-årige pige, hvis kæreste hun altså havde interesseret sig lidt for meget for.
De syv piger har alle tilstået. Pigerne er af både dansk og udenlandsk oprindelse.
Retssagen mod de syv piger løber over de kommende dage.