Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet lørdag den 20. marts 2010, kl. 14:32 og opdateret kl. 14:46
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Politiet har anholdt en person i forbindelse med knivstikkeriet ved Herlev Gymnasium.
Politiet har anholdt en person i forbindelse med knivstikkeriet ved Herlev Gymnasium. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix)

18-årig sigtet for drabsforsøg på gymnasium

I tirsdags blev to teenagedrenge stukket ned foran Herlev Gymnasium. Nu har politiet anholdt og sigtet en 18-årig dreng for overfaldet.

Den første person er nu blevet anholdt i sagen fra Herlev Gymnasium, hvor to drenge tidligere på ugen blev stukket ned.

Der er tale om en 18-årig mand af anden etnisk herkomst. Han blev anholdt fredag aften og er lørdag middag blevet fremstillet i et lukket grundlovsforhør, skriver eb.dk.

Den 18-årige er sigtet for grov vold og drabsforsøg, men nægter sig skyldig i anklagerne.

De to ofre er begge elever på gymnasiet, hvor den ene går i 1.G, og den anden på 2. HF. Politiet har endnu ikke oplyst, om den anholdte også er elev på skolen, eller hvilken relation han i øvrigt har til de to ofre.

Knivoverfaldet skete tirsdag eftermiddag, da eleverne var på vej hjem fra skole. Flere elever var vidne til den voldsomme hændelse og fik efterfølgende psykologhjælp på skolen.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.