Sidste år forsvandt 1.000 lærerstillinger.
Nu viser en ny opgørelse fra Danmarks Lærerforening, at kommunerne i år går endnu hårdere til værks.
I alt 1.536 stillinger nedlægges 1. august 2011, viser opgørelsen.
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, er bekymret.
"Regeringen taler konstant om deres højtprofilerede ambitioner for folkeskolen. Samtidig er det inden for et år besluttet at nedlægge mere end 2600 lærer-stillinger i folkeskolen. Det skriger til himlen," siger han.
I mere end fire ud af fem kommuner nedlægges der lærerstillinger i det kommende skoleår.
Kun et fåtal af stillingsnedlæggelser begrundes i faldende børnetal.
Kilde: Danmarks Lærerforenings hjemmeside