Sommer 2006
Maria er ved at rydde maden af spisebordet, Thomas støvsuger, og deres lille pige Freya på knap to år tuller rundt med sin elskede kaninbamse i sine arme. Freya smider bamsen på gulvet foran Thomas og kigger spændt op på sin far. Thomas tager mundstykket af støvsugeren, suger bamsen op og rækker den til Freya. Med et frydefuldt hvin snupper hun bamsen og smider den igen foran Thomas’ fødder. Sådan gentager legen sig igen og igen. Maria smiler ud af øjenkrogen.
Fødsel 2004
Maria får morfin, så hun kan få hvilet sig lidt. Hun begynder omtåget at snakke om pingviner. Thomas forstår ingenting. Maria fornemmer det og tier. Hun har veer hele natten og får flere gange kørt CTG-strimler, som viser veerne og barnets hjertelyd.
»Hvad siger den?« spørger hun irriteret. Der går et par sekunder, fra hun mærker en ve, til CTG-scanneren med et tal viser, om veen klinger af eller tager til.
»Jamen, jeg ved det ikke,« svarer Thomas. Han forklarer, at han ikke kan sige noget, før han kan se, om tallene stiger eller falder.
Ud på morgenen, 48 timer efter at vandet er gået, har Maria stadig ikke åbnet sig, og barnets hjertelyd er begyndt at lyde underlig.
Maria og Thomas bliver tilbudt akut kejsersnit og siger ja tak. Maria magter ikke mere smerte. Eller mere uvished.
Pludselig kaster Maria også op. Thomas holder en gråmeleret bakke under hendes mund. Det minder både Maria og Thomas om dengang, da Maria var indlagt med for mange hormoner. Thomas bliver irriteret. For pludselig kommer alting væltende tilbage, og han har overhovedet ikke lyst til at tænke mere på det. Slet ikke nu, hvor lykken ser ud til at være så tæt på.
Thomas får en operationsfrakke på. Den er for lille, så den revner, da han bøjer sig ned. Han får også en operationshue og et par træsko.
Maria bliver bange, lige før hun bliver kørt ind på operationsstuen. Hun bliver anbragt på en briks. Der er mange læger og sygeplejersker i det lille lokale, synes Thomas. Der er lidt mas med epiduralblokaden, der skal tage Marias smerter. Først forsøger én narkoselæge tre gange at lægge blokaden. Derefter lægger en anden narkoselæge blokaden i første forsøg. Lidt efter mærker Maria ingen smerter. Hun kan kun mærke lidt puffen i sin mave. Det er fødselslægen, der er ved at tage barnet ud af hendes mave.
Og så ... nu sker det. Det er Maria, der får det første glimt af barnet, da lægen bærer det over på et bord.
Klokken er 07.59. Det er 27. september 2004. Lægen kan se, at Maria og Thomas har fået et sundt og velskabt lille barn. Det vejer 3.220 gram og måler 51 centimeter.
»Det er en pige,« siger lægen.
Da det nyfødte barns første gråd kommer, vælter muren inde i Thomas. Tårerne strømmer ned over hans kinder. Han har ikke vidst, hvordan han skulle overvinde den mur. Nu er den endelig brudt ned. Da Thomas lidt efter får den lille pige i sine arme, vil tårerne slet ingen ende tage. Han har været så bange for, at det aldrig ville lykkes, og nu ligger hun her i hans arme.
Maria græder også. Hun og Thomas kigger på hinanden. De taler om, at hun skal hedde Freya – som kærlighedens og frugtbarhedens gudinde i den nordiske mytologi.
For hun ligner en Freya på en prik.
Epilog: Siden serien blev skrevet har Maria og Thomas været i fertilitetsbehandling igen for at få et barn mere. Dog ikke uden en vis nervøsitet. Men heldigvis blev Maria ikke syg af for mange hormoner denne gang. De venter nu deres andet barn. Maria er sat til 8. august 2007.