Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en 14-årig pige for at have startet en bran i en tilbygning til Løgumkloster Kirke.
Pigen har tilstået, at hun alene har påsat branden søndag den 29. januar, og derfor har politiet sigtet hende efter paragraf 181 i straffeloven, som giver op til seks års fængsel.
"Forvolder nogen ildebrand på fremmed ejendom, straffes han med fængsel indtil seks år," står der i straffeloven.
Vidner så pigen ved kirken, da branden brød ud i Dormatoriet ved kirken klokken 11.40 lige efter søndagsgudstjenesten. Løgumkloster Kirkes gamle klosterfløj blev beskadiget og der kom sodskader i selve kirken.
De sociale myndigheder var til stede under afhøringen. Pigen har ikke været anholdt og skal derfor ikke fremstilles i grundlovsforhør.