Nu må staten og kommunerne tage sig sammen og følge regionernes gode eksempel : De skal kræve lærepladser på de offentlige byggerier.
Sådan lyder kravet fra brugere på Avisen.dk's gruppe "Arbejdsløse er ikke idioter" på Facebook.
"Det er da helt klart, at en kommune og stat skal være med til at presse virksomheder til at tage lærlinge ind, når der er så stor praktik plads mangel," skriver Michell Christensen.
Seneste nedslående tal viser, at mindst 9.100 unge står og mangler læreplads for at kunne gøre deres uddannelse som blandt andet elektriker, chauffør eller murer færdig.
"Selvfølgelig"
Derfor vil to regioner nu forlange, at alle byggefirmaer, der skal udføre arbejde for regionen, også skal have lærlinge. Det vil skaffe flere hundrede lærepladser hvert år, lover de i Avisen.dk.
Så nu mangler bare, at staten og kommunerne følger trop, lyder det på Facebook.
"Selvfølgelig skal de det, og det kan kun gå for langsomt," siger Helen Sørensen.
Det er Birgitte Susott enig i. Hun skriver:
"Ja selvfølgelig skal staten og kommunerne også kræve lærepladser på deres byggerier ... det ville da klæde dem at gå forrest ... ik ??? :)," skriver Birgitte Susott.
Følg debatten på "Arbejdsløse er ikke idioter".