Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

12 mænd tvunget til dovenskab

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Et forskningsprojekt på Rigshospitalet forsøger at finde frem til, hvordan dovenskab påvirker kroppen, og hvor lidt der skal til før musklerne forsvinder, og livsstilssygdommene truer vores helbred

18. aug. 2008 kl. 13:56 Lykke Fabricius Port
De to dovne forsøgspersoner Anders Engrob og Anders Holm hygger sig i sygesengen
De to dovne forsøgspersoner Anders Engrob og Anders Holm hygger sig i sygesengen Foto: Nyhedsavisen/Teitur Jónasson
Del på Facebook

Nu bliver der dovnet, i hospitalssenge – for videnskabens skyld!

Sygestuen ligner mest af alt en sovesal på en lejrskole med tøj og tasker spredt ud over det meste af rummet. Eneste forskel er, at det ikke er køjesenge, men hospitalssenge og midt i lokalet står en bunke kørestole tilfældigt parkeret. Her ligger unge mænd på langs i hver sin seng – størstedelen af dem har hovedtelefoner på og øjenene er dybt begravet i hver sin computer.

»Anders ringede og spurgte, om jeg havde lyst til at fede den i en uge og få penge for det, og det kunne jeg jo ikke sige nej til,« siger 24-årige Anders Holm og kigger over på vennen Anders Engrob, der ligesom ham selv er klædt i hvidt hospitalstøj.

De to kammerater har sammen med 10 andre forsøgspersoner meldt sig til at ligge en uge i sengen som en del af et forskningsprojekt på Rigshospitalets Center for Muskelforskning.

Kun bevæge overkrop

Mændene må gerne bevæge overkroppen, men benene skal holdes i ro og al færdsel foregår i kørestol.

Målet er at finde frem til, hvad der sker med kroppen, når man er fysisk inaktiv og især, hvilken effekt det har i forhold til at udvikle sukkersyge. Men det er ikke ren afslapning det hele. Forsøgspersonerne har forinden gennemgået en række prøver og på forsøgets sidste dag, bliver de i løbet af 12 timer gennemtestet for at se, hvilke mén de har efter en uge i fuldstændig ro.

Dom over den dovne

En af de 'dovne, 26-årige Morten Larsen, der kalder sig selv en garvet forsøgskanin, har overstået de syv dage i sengen og er nu klar til at høre dommen over sin dovne krop. Han har elektroder på brystkassen og slanger i armene og i lysken. En af lægerne sprøjter sukkervand ind i armen på ham og forklarer, at man tydeligt kan se, at han ikke optager sukkeret i blodet, akkurat som en sukkersygepatient. Morten Larsen har derudover tabt flere kilo af sin muskelmasse.

Forsøget er det største af sin art i Danmark, og der er omkring tyve personer beskæftiget med at lave tests på forsøgspersonerne og opvarte de sengeliggende.

»Jeg vil nærmest betegne den her uge som et ophold på et fem-stjernet hotel, og det har bare været rart at slappe af med god samvittighed,« siger 'forsøgskanin i dovenskab', Morten Larsen til Nyhedsavisen.

På trods af tabt muskelmasse og et forsvirret stofskifte, lover lægerne ham, at det kun kræver et par ugers træning at komme tilbage til den oprindelige form.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
18.08-2008 | 14:12 af Kim Kaos
"12 mænd tvunget til dovenskab"

Nogen får alle de fede jobs!!!!
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites