På få dage er historien om 10.000 ubesatte job i bl.a. byggebranchen blevet en ny darling i samfundsdebatten. Men ifølge økonomiske eksperter er det ren hokus pokus.
Tallet stammer fra en undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggjorde den 2. januar, og som straks fik Dansk Arbejdsgiverforening til at kritisere de arbejdsløse for at være for passive.
Frustrerede chefer er efterfølgende stået frem på tv med historier om, at de ikke kan få besat vigtige stillinger.
Beskæftigelsesministeren har skældt ud på jobcentrene, og senest har Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen brugt påstanden om de 10.000 ubesatte job i tv-talkshowet 'Hos Clement' tirsdag.
Men tallet vildleder seerne, påpeger bl.a. Torben M. Andersen, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.
"Du kan ikke sige, at der er 10.000 ubesatte job baseret på den her undersøgelse," siger han.
Arbejdsmarkedsstyrelsen bekræfter, at der ikke er tale om 10.000 ubesatte stillinger, men i stedet et antal rekrutteringer, der ikke er gået efter planen.
"Nogle virksomheder har måttet opgive ordrer, så man må antage, at jobbene dér er forblevet ubesatte. Men det er ikke hele sandheden. Der vil også være virksomheder, hvis job er blevet besat på anden vis," siger Klaus H. Langager, der er kontorchef i styrelsen.
1 ansat selvlært tømrer = 1 forgæves rekruttering
Et ledigt job som faglært tømrer tæller eksempelvis som en forgæves rekruttering, selvom jobbet ender med at blive besat af en selvlært tømrer.
Det skyldes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har spurgt de medvirkende virksomheder, om jobbet er blevet besat af en person med andre kvalifikationer end de efterspurgte.
Stillingen er altså ikke ubesat, men den vil stadig figurere i undersøgelsen som en af de 10.000 forgæves rekrutteringer.
Er det muligt at sige, hvor mange stillinger - 1.000, 2.000 eller 3.000 - der er forblevet ubesatte på basis af beregningerne?
"Nej, det siger denne undersøgelse ikke noget om. Den angiver, at virksomhederne ikke i første omgang har fået den type arbejdskraft, de har efterspurgt, men om jobbene er forblevet ubesatte afdækkes ikke i undersøgelsen," siger kontorchef Klaus H. Langager.
Faktisk er ordet "ubesatte" slet ikke brugt i Arbejdsmarkedsstyrelsens otte sider lange rapport.
"Undersøgelsen siger noget om, hvor let eller svært virksomhederne har ved at besætte stillinger - altså rekruttere. Men den siger strengt taget ikke noget om, hvorvidt de så ender med at have stillinger, der er ubesatte," siger professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.
Sim sala bim
På en uge er historien om de "10.000 ubesatte job" ellers blevet samfundsdebattens nye darling. Cirka 200 gange har medierne omtalt fænomenet, viser en optælling, som Avisen.dk har lavet i artikelbasen Infomedia.
Debattens skurke har været de dovne arbejdsløse, der bliver hjemme og hæver dagpenge eller kontanthjælp, mens jobbene står og skriger på at blive besat.
Oppositionens frontfigur, Lars Løkke Rasmussen, sagde følgende i tv-talkshowet tirsdag:
"Nu har vi fået nye tal, der viser, at der var 10.000 ubesatte stillinger i sidste halvår samtidig med, at vi har en høj arbejdsløshed. Det er da et dilemma."
At politikere bruger formuleringer, der er i strid med fakta, undrer ikke professoren. For alle kneb gælder i krig og kærlighed - og i statistik.
"Tal har magi. Hvis man siger x tusinde, så lyder det mere som præcis og eksakt viden, end hvis man siger nogle stykker eller en del," forklarer han.
Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kritiserer den lemfældige omgang med talmaterialet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
"Det er en forkert fortolkning," siger Frederik I. Pedersen.
Han skrev i 2008 analysen "Myter og realiteter om ubesatte stillinger" med udgangspunkt i lignende beregninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Arbejdsgivere beklager
DA bekræfter, at der ikke er tale om 10.000 jobkontrakter, der aldrig er blevet skrevet under.
"Undersøgelsen viser, at der på et tidspunkt var virksomheder, der forsøgte at rekruttere arbejdskraft til nogle job, de ikke kunne få besat. Den siger ikke noget om, at de her job bare står og venter på, at der er nogle ledige, der skal besætte dem," siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.
DA fastholder, at undersøgelsen viser, at virksomheder har svært ved at få fyldt de tomme huller ud med de rigtige folk.
"Hvis det har givet anledning til misforståelser, er vi kede af det, og det fortæller lidt om, at man skal være meget bevidst om, hvordan man får formuleret sig," siger chefkonsulenten.
Må strege i ordrebogen
Hvor store konsekvenser de forgæves rekrutteringer reelt har haft for landets virksomheder, kan hverken Arbejdsmarkedsstyrelsen eller professoren fra Aarhus Universitet sige noget præcist om.
Undersøgelsen konkluderer dog, at fire procent af alle virksomheder har haft forgæves forsøg i rekrutteringen, mens kun en procent har måttet strege i ordrebogen.
TOP TI
315 Programmør (1.358)
299 Account manager (1.464)
214 Butiksassistent (12.718)
214 Tømrer (2.667)
212 Maskiningeniør (302)
189 Landbrugsmedhjælper (1.080)
180 Murer (1.153)
156 Bygningsmaler (1.337)
155 Kok (1.114)
140 Socialpædagog (1.768)
Tallene i parentes er antal ledige med mere end tre måneders ledighed inden for denne faggruppe.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen