Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 19. marts 2010, kl. 15:17 og opdateret kl. 16:31
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
En skoleklasse fik en grim overraskelse under en tur i skoven.
En skoleklasse fik en grim overraskelse under en tur i skoven. (Foto: Colourbox)

1. klasse på tur opdagede hængt mand

En udflugt i Hareskoven endte tragisk, da en 1.klasse fandt en hængt mand i et træ.

En 1.klassen fik sig en meget ubehagelig overraskelse, da de skulle på tur i Hareskoven nord for København.

Klassen fra Gladsaxe stødte et godt stykke inde i skoven på en mand, der efter alt at dømme har begået selvmord ved at hænge sig fra et træ.

Skolelæreren ringede straks til politiet, som efterfølgende fjernede liget, og kørte det til retsmedicinsk undersøgelse. Politiet anser episoden som selvmord.

Politiet har sendt en patruljevogn ned til Gladsaxeskole for at undgå, at børnene går i chok over postyret.

"Vi snakker ikke så meget med dem om ulykken, fordi det er 1.klasses elever, men vi viser vognen og vores radioer frem, så de kan få sporet tankerne hen på noget andet, end det de har set," siger vagthavende.

Politiet giver også lærerne besked på at kontakte offerrådgivningens krisehjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.

Liget er kørt til retsmedicinsk, hvor de nærmere omstændigheder bliver undersøgt. Foreløbigt har politiet identificeret manden til at være fra 1964.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.